Malene, instruktør

Hejsa - mit navn er Malene, og jeg glæder mig til en ny sæson sammen med jer og jeres børn.


Gymnastik har været en del af mit liv, siden jeg selv var barn, og i dag har jeg mere end 25 års erfaring som gymnastikinstruktør. 


Gennem årene har jeg undervist både børn, spring-/rytmehold, damehold og forældre/barn-hold. På mit forældre/barn-hold handler det om meget mere end motorik. Jeg ønsker at skabe 45 minutter, hvor hverdagen sættes på pause, og hvor børn og voksne kan være sammen om leg, nærvær og gode oplevelser.  Vi skal lege, synge, bevæge os og bruge fantasien. 


Vi arbejder blandt andet med grovmotorik, sanser, rim og remser, sanglege og bevægelsesglæde – altid med fokus på, at børn lærer bedst gennem leg. Mit håb er, at I går hjem med smil på læben, gode minder og måske en ny leg eller sang, som I kan tage med hjem og gøre til en del af jeres hverdag. Jeg glæder mig til at møde jer og jeres børn – og til en sæson fyldt med bevægelse, grin og kvalitetstid.


Vi ses i gymnastiksalen!